Psykoterapi & Coaching

Helping you channel your full potential 

 

Psykoterapi – Bliv fri af gamle vaner!

De muligheder du vil få igennem en psykoterapeutisk samtale er, at få gjort op med mønstre som ellers har virket helt umulige for dig at ændre. Det er muligt fordi psykoterapien har værktøjer som kan behandle rodårsagen til den problemstilling du går med. Man kan sige at vi bærer rundt på forældede reaktionsmønstre, måske passer de ikke ind i den tilværelse du ønsker dig nu?

I parforhold bliver det eksempelvis meget tydeligt, da en del af vores hjerne nu oplever den samme nærhed som vi havde med vores forældre. Nu opfører vi os derfor ekstremt barnligt eller forældre agtigt overfor vores partner. Her kan det være gavnligt at forstå hvilke mønstre du har taget med dig fra din mor og far for at kunne vælge hvordan du vil være i dit parforhold nu.
Det er blot ét eksempel på hvordan vi reagere ubevidst, det kan være at du har oplevet det samme ift. at skulle holde en tale eller præsentation eller et tidspunkt hvor du gerne ville skifte job men bare ikke kunne.
At være fastlåst i en situation er bestemt ikke behageligt og det kræver indsigt at komme videre. Faktisk har vi i os forsvarsmekanismer som beskytter os imod at forandre os, derfor kan det i nogle tilfælde være svært at komme ind til kernen af, hvorfor du reagerer som du gør.

Jeg har stor respekt for, at det kan være sårbare emner du kommer med og du skal huske på, at du også er med til at sætte rammen for, hvordan vi taler sammen. Det kan være at der er noget du har brug for at jeg ved om dig inden du møder op.

Hvis der er noget du er i tvivl om, så ring endelig på 93 600 900 og få stillet din tvivl.

Coaching – Sæt mål og nå dem!

Coaching er for dig som vil sætte dig klare mål. Som din coach vil jeg holde dig fast på det mål du sætter dig for og fungere som din støtte og påmindelse i de mål du sætter dig for.

Du har måske som så mange andre sat dig mål som ikke blev til noget? Før vi ved af det er det blevet en vane at vi sætter os mål vi alligevel ikke holder på den måde vi havde ønsket os. Til gengæld husker du sikkert også dem kæmpe tilfredsstillelse der er når du opnår det du har sat dig for. Særligt hvis vejen dertil var hård, så bliver du virkelig bekræftet i, at du udviklede dig undervejs for at kunne klare det.

Vi mennesker har fra vores første vejrtrækning udviklet os. Vi overlever fordi vi udvikler os. Derfor ligger der en helt naturlig søgen og stor tilfredsstillelse i at vi udvikler os. Som voksne kan vi falde lidt af på den og komme til at se det som et tilvalg at vi udvikler os fordi vi ved hvilken disciplin vi må tage fat på for at udvikle os. Hvis du forestiller dig at du er 80 år gammel og kigger tilbage på dit liv, hvad vil du så ønske at du havde gjort? – Og gør så det nu!!

Har du spørgsmål eller andet?